Produkter
Produkter
Rådgivning
Kontrol
Kontakt
Kontakt
 

Kontrol:

Al kvalitetskontrol sker efter ISO 9001 standarderne. Udviklingsarbejdet og kvalitetskontrollen sker i højteknologiske laboratorier med højt uddannede medarbejdere. Laboratorierne er udstyret med den nyeste computerteknologi til kontrol og udvikling af farverne. Produktudviklingen foretages på egen trykpresse og andet udstyr, så der i sidste ende ikke overlades noget til tilfældighederne.

Emballageforbruget er i dag støt stigende, og der kommer fortsat flere og flere typer af emballage og indpakning på markedet. Både vores kunder og forbrugerne har deres personlige krav til disse produkter. I den forbindelse gælder det for os om at finde den rette kombination af substrat og trykfarve, der kan give de mest optimale kvaliteter.

Substratet er af tekniske årsager ofte svært at ændre. Derfor drejer det sig for det meste om at finde og udvikle den optimale trykfarve til substratet. Disse betingelser vil sandsynligvis ikke ændre sig i fremtiden, og netop derfor er vi altid parate med vores store ekspertise indenfor trykfarver.

Det kan med andre ord altid betale sig at tage en snak med os omkring trykfarver.

I forbindelse med trykning på emballage og indpakning er dybdegående viden om ægtheden og holdbarheden af trykfarverne nødvendig. Denne viden gør det muligt at imødekomme enhver specifik trykopgave. Endvidere danner denne viden basis for vores omfattende kvalitetskontrol.

For at sikre de bedste resultater ved anvendelse af Resino trykfarver, tilbyder vi, foruden information om produkterne, også information om de forventede slutegenskaber for de trykte materialer. Informationerne tilbydes som typiske egenskaber, på baggrund af nedenstående testmetoder. 

Ægtheden hentyder til de kvaliteter farverne har imod udblødning, affarvning og andre typer af ændringer i nuance, f.eks. forårsaget af forskellige kemikalier ect.
Holdbarheden refererer til farvernes kvaliteter på folie, såsom fleksibilitet, elasticitet og andre mekaniske egenskaber. Både ægthed og holdbarhed benævnes begge ofte under samlebetegnelsen ”holdbarhed”.

Nedenfor er de forskellige måder, hvorpå vi tester vores trykfarvers ægthed og holdbarhed nævnt:  
 
     PRØVEBLAD nr. 01:    Lysægthed
     PRØVEBLAD nr. 02:    Neglefasthed
     PRØVEBLAD nr. 03:    Krølle-/nulrefasthed
     PRØVEBLAD nr. 04:    Tapefasthed
     PRØVEBLAD nr. 05:    Gnidefasthed
     PRØVEBLAD nr. 06:    Blokning
     PRØVEBLAD nr. 07:    Tørretid
     PRØVEBLAD nr. 08:    Lugtprøve
     PRØVEBLAD nr. 09:    Glansmåling
     PRØVEBLAD nr. 10:    Kogefasthed
     PRØVEBLAD nr. 11:    Sterilisationsægthed
     PRØVEBLAD nr. 11A:  Brød-sterilisations-test
     PRØVEBLAD nr. 12:    Dybfrost-/fryseægthed
     PRØVEBLAD nr. 13:    Laminering
     PRØVEBLAD nr. 14:    Vandfasthed
     PRØVEBLAD nr. 15:    Opløsningsmiddelægthed
     PRØVEBLAD nr. 16:    Spisefedt- og spiseolieægthed
     PRØVEBLAD nr. 17:    Osteægthed
     PRØVEBLAD nr. 18:    Alkali-, sæbe- og vaskemiddelægthed
     PRØVEBLAD nr. 19:    Syreægthed
     PRØVEBLAD nr. 20:    Migration og blødning
     PRØVEBLAD nr. 21:    Friktion (Glathedsmåling)
     PRØVEBLAD nr. 22:    Svejsefasthed
     PRØVEBLAD nr. 23:    Varmefasthed
     PRØVEBLAD nr. 24:    Nuance-/styrkekontrol
     PRØVEBLAD nr. 25:    Viskositet

Herudover findes et utal af specielle afprøvninger som er målrettet til særlige opgaver. Disse afprøvninger vil det naturligvis også være muligt at få gennemført på vores laboratorium.

 

logo