Produkter
Produkter
Rådgivning
Kontrol
Kontakt
Kontakt
 

Resino Trykfarver blev grundlagt i 1957.

Virksomhedens første år var koncentreret om dybtryksfarver, men siden den nuværende ejers overtagelse i 1982 har virksomheden udviklet sig til en af de førende specialfabrikker indenfor fremstilling af flydende trykfarver.

I 1994-95 blev der foretaget omfattende udvidelser af fabriksarealer og laboratorier. Siden hen har fabriksarealer og laboratorier været genstand for en løbende renovering og opgradering til nye tekniske standarder. Dette har forbedret Resino Trykfarvers produktionskapacitet væsentligt, og virksomheden er i dag inde i en voldsom vækst. Derfor er det inden for en overskuelig fremtid projekteret at påbegynde en større tilbygning for at skabe plads til og imødekomme den stærkt voksende produktion af UV-farver.  

Som mangeårig leverandør af trykfarver er vi:

  • Din sikkerhed for trykfarver af høj kvalitet til alle formål
  • Dit sikkerhedsnet i form af al teknisk support
  • Din højt kvalificerede tekniske servicerådgiver i alle spørgsmål

Resino er kendt verden over for sin høje produktkvalitet, korte leveringstid samt store viden og fleksibilitet i forbindelse med fremstilling af nye produkter. Resino leverer trykfarver til mere end 100 firmaer på verdensplan. Rent geografisk dækker Resino stort set hele kloden med kunder i både Europa, Nord- og Sydamerika, Mellemøsten og Nordafrika.

Til støtte for Resinos mange udenlandske kunder har Resino også et omfattende sælger- og rådgivningsapparat i udlandet. Denne udenlandske rådgivning er koncentreret omkring vores to erfarne medarbejdere i Tyskland, som rådgiver og hjælper vores mange tyske kunder.

Også i Danmark har Resino tilknyttet medarbejdere ”udenfor” selve virksomhedens hovedsæde i Ballerup. Disse sikrer en hurtig kontakt og rådgivning til vores kunder i hele landet.

logo